Danmarks første bog om den bæredygtige garderobe skrevet af Johanne Stenstrup og Else Skjold med illustrationer fra Ida Rørholm Davidsen.
Bogen er på 219 sider og kommer i løbet af 7 kapitler ind over alt du har brug for at vide, for at skabe en bæredygtig garderobe og få mindre tøjspild i dit liv.
Bogen er udgivet på Gyldendal, trykt på svanemærket trykkeri og udkom 30. juli.
Klæd dig bedre
– En guide til mindre tøjspild og mere garderobeglæde af Else Skjold & Johanne Stenstrup
Ønsker du mindre tøjspild og mere garderobeglæde? Lad dig guide af Klæd dig bedre – en ny bog, der er skrevet af en forsker og en modeblogger, der begge er passionerede omkring tøjglæde og bæredygtighed. Forsker, ph.d. Else Skjold er en respekteret stemme i den offentlige debat om mode og bæredygtighed. Johanne Stenstrup er Danmarks første blogger om bæredygtig mode og vært på podcasten Bedre mode.
Klæd dig bedre viser – med udgangspunkt i garderobeforskningen – vej til en ny tøjkultur, hvor du værdsætter dig selv og dit tøj så meget, at du:
- bliver langt mere kræsen med, hvad du køber
- nemt kan identificere dine garderobefavoritter og undgå fejlkøb
- ønsker at få hjælp til at tilpasse tøjet til lige præcis din krop
- får lyst til at passe på dit tøj til gavn for miljøet og din pengepung.